Indre og ydre

PCO – Butter Chicken

mandag - 6. maj - 2013

Jeg er vild med indisk, og især Butter Chicken, så her kommer en venlig PCO Butter Chicken.

 

Ingredienser:

300 g kyllingebrystfilet, skrret i mindre stykker
1 spsk oliemargarine

Marinade:
2 tsk gurkemeje
1 tsk chili
1 fed presset hvidløg
1 spsk frisk, revet ingefær
saften fra 1 citron
1/2 tsk stødt spidskommen
70 g friskost max 12%

Sauce:
3 spsk oliemargarine
2 fed hvidløg
1 spsk friskrevet ingefær
1 tsk garam masala
2 tsk paprika
1 tsk stødt chilipulver
1 dåse hakkede tomater
1 hønsekødsbouilloterning
1 tsk flydende sødemiddel
1 dl Milda Creme Fine 7%
Evt lidt frisk koriander

Tilbehør 400 g kogte grøntsager fx broccoli, blomkål eller grønne bønner

Opvarm 1 spsk oliemargarine i en sautepande, tilsæt kyllingestykker, citronsaft og resten af ingredienserne til marinaden. Skru ned til laveste varme, dæk med låg og lad kyllingen simre i 15-20 minutter.
Opvarm i mellemtiden 3 spsk oliemargarine i en gryde, tilsæt krydderier til saucen.
Tilsæt hakkede tomater, bouillonterning og flydende sødemiddel. Lad saucen simre et par minutter.
Tilsæt Milda-fløde, smag til med salt.
Hæld sovsen i sautepanden med kyllingen og lad retten simre ved svag varme under låg i yderligere 10 minutter.
Pynt evt retten med lidt frisk koriander.

Vedligehold: Kog 30 g bulgur til pr. person. Eller lav naanbrød ved at dele tortillapandekager i 4 og rist dem på panden i olivenolie og presset hvidløg.

Et billede siger mere end tusind ord

søndag - 5. maj - 2013

Jeg er min blog utro med Instagram, så det er ikke fordi jeg er holdt op med at leve. Men selvom jeg gerne vil blogge mere, så blogger jeg på en måde igennem Instagram, og det skal du da ikke snydes for. Du har derfor mulighed for at følge mig på Instagram, så søg på DOV84. Jeg viser også meget af min livstil med PCO og billeder af lejligheden.

I den varme stol

fredag - 26. april - 2013

Alle skulle have en hygge stol, hvor det kun er tilladt at sidde med en god bog og kop te, det giver en masse ro. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker antik ting, og så er det endnu bedre, når det er dansk og gratis. Da jeg skulle flytte ind i min nye andel, fandt min vicevært et loftrum, som jeg kunne få gratis, hvis jeg selv gad at tømme det. Det var fyldt op med gamle møbler, så jeg ringede rundt og inviterede tøserne på pizza og hårdt arbejde. Men helt inden bagved fandt jeg denne skønne dansk design stol, og den skulle ihvertfald ikke ud. Den var godt slidt og meget ustabil at sidde i, så jeg fik en veninde til at hjælpe med at sætte den istand. Den har fået nyt skum og betræk, så den er blevet blød at sidde i, og så passer den grå farve mere ind i lejligheden end den grønne. Jeg elsker den allerede, og med en lille pynte pude, så er min varme stol færdig.

Valg af puder

torsdag - 11. april - 2013

Når man tænker puder, så tænker man typisk HAY puder. Ingen tvivl om at HAY puderne er virkelig flotte og skønne, men er man ikke ved at være lidt trætte af dem. Jeg havde faktisk sat mig i hovedet, at jeg skulle have 2 HAY puder i min nye lejlighed, men efter at have set disse puder fra Louise Roe, så har jeg ændret mening. Louise Roe´s skønne puder er af strik i det velkendte sømandsstrikmønster. Jeg synes at strikpuderne giver et mere personligt look, og virker ikke så voldsomt i sofaen. Der er masser af muligheder i valg af farver, og især den lyserøde eller grå ville være et fint valg til min mørke grå sofa.

Side 1 af 6212345102030Sidste »

Bloglovin

bloglovin

Rettigheder

BILLEDERNE SOM JEG BRUGER PÅ MIN BLOG ER MINE EGNE ELLER FUNDET PÅ NETTET. HVIS DU FINDER DIT BILLEDE ELLER ET LINK TIL DIG, SOM DU IKKE ØNSKER ER PÅ, SÅ FJENRES DE SELVFØLGELIG.